Danish
Eng

Jeppe Michael

Anmeldelser

Om din rejsedesigner

Som barn kan jeg huske, at mine forældre fremkaldte deres s/h billeder selv. Det var magi at se billederne dukke op i fremkalderen. På efterskolen var jeg den eneste elev i mørkekammeret, min interesse for fotografi var vakt, og den er nu min levevej.

Jeg er uddannet fotojournalist i 2006 fra Journalisthøjskolen, og blev fastansat på B.T.  Jeg har i de senere år arbejdet som selvstændig fotograf med base i København. Mine kunder og opgaver er meget forskellige og spænder over traditionelle medier til erhvervsdrivende.

Landskabsfotografi
Jeg har en stor interesse for landskabsfotografi, som jeg har forfulgt på flere kurser i udlandet, bl.a. på Vancouver Island, Lofoten, og Senja. Flere gange årligt pakker jeg rygsækken, og tager afsted til vildmarken på længere ture på egen hånd.

Lever af at tage billeder
Jeg lever af mit fotografi, og elsker mit arbejde. Derudover har jeg en fritidspassion, som er landskabsfotografi. Og det er den passion, interesse og engagement, jeg vil tage med på mine kursuser.

Det hele værd
Langt de fleste landskabsbilleder skal der kæmpes for. Det kan være, at man skal gå langt, vente længe, eller blive drivvåd, før du tager det første billede, men til gengæld vil der også være det hele værd. Det vil du opleve på mit fotokursus.

Det får du på fotokurset
Landskabsfotografen opholder sig lang tid udenfor, men fotograferer kun ganske korte tidsrum. Det gælder om at være klar, kende sit kamera, sin teknik, og sit mål. Dog skal man være parat til at kunne reagere instinktivt og hurtigt. Jeg vil viderebringe mine erfaringer som landskabsfotograf, men også tage min brede fotojournalist erfaring, og tekniske baggrund med som underviser på kurset.

Ambitionen er at løfte dit niveau
Redigering af billeder er yderst vigtigt. Først og fremmest skal man udvælge de rigtige billeder, men hvert enkelt billede kan også behandles i fx. photoshop. Hvor meget eller hvor lidt man vil efterbehandle sine billeder, er op til hvert enkelt kursusdeltagerne. Min ambition er at løfte og udvikle hver deltagers billeder.

Klik her

300 KR. I BONUS
×

Klik her