Danish
Eng

Britt Søndergaard

Om din rejsedesigner

Vejen til yoga
Jeg har haft et liv i buddhistkloster i Asien, studeret med naturfolk i Australien, boet hos flere afrikanske stammer og rejst 13 år i en rygsæk gennem mere end 80 lande. Jeg har haft jobs over hele kloden som fx gadesælger i Hong Kong, cowgirl på ranch i Australien, stewardesse på krydstogtskib i Sydhavet, statist i kinesisk film og meget mere...

Jeg tog ud i verden af samme grund, som jeg dyrker yoga - lysten til at lære mig selv at kende, flytte mine grænser, opdage mine stærke sider og arbejde med de svage sider i et mere bevidst liv udenfor måtten.

30 års yogapraksis
Min meditative yoga er konklusionen af godt 30 års egen praksis inspireret af mange dygtige lærere og autentiske mestre på min vej. - Ikke mindst i sammenlagt mere end 7 år i Indien, hvor jeg i dag tilbringer op til 8 ugers yogaferie om året.

Retreats i hele verden
Jeg har arrangeret yogaferier i Kerala, Sydindien siden 2005, og programmet er gennem årene vokset til i alt 6 måneders yogaferie i udlandet om året. Efterårs-yogaferie på Kreta, en rundrejse i Mexico, på Koh Phangan i Thailand og om foråret på forskellige klostre på Mallorca.

Yoga viser vejen hjem
Yoga er for mig som at vende hjem.  - Tilbage til mig selv og til min naturlige tilstand af balance. Yoga er at mærke svarene indeni. - Noget jeg først rigtigt kan, når jeg er helt stille. Yoga er at fornemme, at jeg intet skal gøre for at opnå indre ro, men blot stoppe op et øjeblik, lytte og mærke, at alt er ok.

Du får et tydeligt resultat
Jeg nyder at se, hvad nogle få dage med yoga morgen og aften kan medføre og følge udviklingen for hver enkelt deltager. Det er fantastisk, hvordan hver eneste deltager uanset niveau og baggrund får et tydeligt resultat, når balancer genoprettes, og vi bliver alle hver især vores egen bedste version. Vi vender alle hjem, tilbage til os selv og vores naturlige tilstand af balance.

Hvad lærer du?
På mine retreats får du undervisning i meditativ yoga, der viser vejen indad, hvor du bliver mere bevidst om den indre verden af tanker og følelser. Du lærer at slappe af, så du kan give slip på spændinger, smerter, angst, bekymringer om fremtid og ærgrelser om fortid, eller hvad der ellers stjæler din opmærksomhed væk fra nuet.

Klik her

300 KR. I BONUS
×

Klik her